Diabetes konsultation

Vi har sammen med vores kliniske vejleder lavet en aftale om at få lov til deltage i en konsultation. Deltagerne for konsultationen vil være en 17-årig pige med diabetes, hendes forældre og en diabetessygeplejerske. De udsendte fra vores gruppe vil være Severin og Claus.

Det eneste der ikke er klarlagt, er hvorvidt vi får lov til at foretage et interview med patienten og forældrene. Vi vil forberede spørgsmål ud fra erfaringer fra vores tidligere interviews.

Den største erfaring vi kan trække på, er at det er utrolig vigtigt at vi føler vi er forberedt på forskellige scenarier. Vi oplevede under vores første interview med en skolelærer, at vi fik svar, som modsvarede vores egne forventninger til udbyttet hertil. Vi blev derfor slået lidt under kurs under interviewet, fordi vi ikke havde underspørgsmål klar til at understøtte de begrænsede svar vi stod overfor.  Vi stiller os derfor mere kritisk overfor planlægningen op til interviewet.

Formål og forventninger til udbytte?

Hovedformålet med interviewet er at udvide vores indsigt i forhold til:

·       

• Den unge diabetikers oplevelse af at leve med sygdommen: individuelt og socialt
• Forældrenes oplevelse af hvordan diabetes påvirkning hos deres datter og familien generelt
• Integreringen af diabetes i deres hverdag
• Behov i forhold til at være i en situation med nyopdaget diabetes: vejledning, tilstrækkelig information og muligheder for at indhente disse.

Udarbejdelse af spørgsmål til interviewet

Vi vil tage udgangspunkt i en tilsvarende struktur som under vores kommunikationsøvelse. Vi havde her taget udgangspunkt i det kvalitative interview, som har fokus på den enkeltes oplevelse og forståelse, samt mulighed for at gå i dybden med den mening der tillægges denne oplevelse.

Vi vil også strukturere interviewet ud fra cambridge-guiden. Det vil sige at vi under interviewet vil begynde med ukomplicerede spørgsmål for at etablere et tillidsforhold og god kontakt. Forsætte med de mere følelsesladede og komplicerede spørgsmål for at gå i dybden og opnå bedre indsigt. Afrunde interviewet med de ukomplicerede spørgsmål igen.

Spørgsmål til interviewet:

Vi vil fokusere på at have et mindre antal, men specifikke spørgsmål til dette interview. Det er set i forhold til, at selvom vi får mulighed for at foretage interviewet, så vil tidshorisonten ikke være så omfattende, fordi deltagerne allerede har brugt en del tid på at tale med sygeplejersken.

1. Hvordan blev din diabetes opdaget?

      2. Hvad tænkte du om diabetes før din diagnose?

      3. Hvordan vil du beskrive oplevelsen da du fik konstateret diabetes?

      4. Hvordan har dine venner og familie reageret på din diagnose?

      5. Hvad er din oplevelse af behandlingsforløbet? (Tilstrækkeligt? - Noget du mener der mangler?)

      6. Hvordan er skolen blevet informeret omkring din diabetes?

      Referat af diabetes konsultationen

      Dagsordnen for konsultationen tager sit udgangspunkt i en dialog med patienten omkring dagligdagen og status omkring hendes diabetes. Patienten bruger en insulinpumpe, som lægen downloadede de sidse 4 ugers data fra. Dataene bestod af blodsukkermålinger og tidspunkterne for disse.

      

      Sygeplejersken havde samtidig med at lægen undersøgte disse data en dialog med patienten om hvordan det er gået siden sidst. Patienten udtrykte her at hun havde dårlig samvittighed, da hun grundet en travl hverdag ikke selv syntes hun passer sin diabetes tilstrækkeligt. Sygeplejersken tog i samarbejde med lægen et udgangspunkt i en konstruktiv dialog, hvor der blev spurgt ind til hvorfor og hvordan det kunne være hun følte hun mente hun ikke gjorde tilstrækkeligt for sin diabetes.

      Patienten fik her mulighed for med egne ord at fortælle at hun var utryg ved den insulinpumpe hun benyttede, samtidig med at en travl hverdag på gymnasiet gjorde hun ikke målte sit blodsukker så ofte. Hun fortalte at hun kun målte sit blodsukker når hun kunne mærke der er noget galt. Det var specielt hypoglykæmi som var en udløser for denne utryghed, som gjorde hun sommetider ikke aktiverede pumpen.

      

      Lægen og sygeplejersken inddragede patienten i en opsætning af nye mål for hendes diabetes. Det overordnede mål var at opnå en struktur, som ville kunne give hende en tryghed og tro på sig selv. Dette skete ved en udfordrende dialog, forstået ved at det var patienten der satte disse mål selv. Dette resulterede i målene i sig selv var realistiske for patienten.

      

      Interview med patienten

      

      Hvordan blev din diabetes opdaget?

      

      Jeg kan huske at jeg tabte mig en hel del for 3½ år siden. Jeg var meget tynd og kan huske min mor bad mig om at spise meget mad for at jeg kunne tage på, men det hjalp ikke. Jeg kan huske jeg var meget tørstig, meget tissetrængende og havde et svingende humør.

      

      Min mor har selv diabetes, og kan huske jeg skulle besøge hende på sygehuset i forbindelse med hun selv var indlagt. Jeg havde sodavand med til hende, som jeg selv endte med at drikke selv fordi min tørst var så stor. Vi målte mit blodsukker da vi kom hjem, det viste det lå på 25. Vi tog til lægen dagen efter.

      

      Hvad tænkte du om diabetes før din diagnose?

      

      Jeg har egentlig aldrig tænkt over diabetes. Selvom min mor altid har haft det, så har det jo bare været en naturlig ting af vores hverdag. Jeg kan huske at vi som små spurgte vores mor ind til om det gjorde ondt osv. når hun stak sig.

      

      Hvordan vil du beskrive oplevelsen da du fik konstateret diabetes?

      

      Jeg kan huske jeg var meget bekymret da jeg fik det. Der skete mange ting i mit liv. De fleste kender jo nok at man som teenager står overfor mange forandringer i sit liv.

      Hvordan har dine venner og familie reageret på din diagnose?

      

      Jeg har oplevet at dem der er omkring mig altid har været meget behjælpelige omkring min sygdom. Jeg har en god veninde som går meget op i at jeg sørger for at passe på mig selv. Generelt er mine venner meget hjælpsomme, f.eks. når vi er ude og have det sjovt og der er alkohol indblandet. De holder øje med mig, sørger for jeg får noget at spise og er ret godt forberedte på hvad de skal gøre hvis der går noget galt.

      Hvad er din oplevelse af behandlingsforløbet? (Tilstrækkeligt? - Noget du mener der mangler?)

      

      Det er gået op og ned for mig. Travlhed på sygehuset har en stor betydning for hvor meget jeg får ud af at komme til kontrollerne. Jeg har oplevet at jeg havde udfordringer med min diabetes, men at jeg ikke fik forklaret tingene godt nok, fordi det virkede som om der ikke var tid nok til at forklare mig godt nok hvad jeg skulle gøre for at rette op på tingene.

      Hvordan er skolen blevet informeret omkring din diabetes?

      

      Da jeg fik konstateret diabetes blev folkeskolen informeret af sygehuset, hvor en sygeplejerske kom ud på skolen og fortalte om diabetes. Det var dog noget andet her på gymnasiet, hvor de først spurgte eleverne ind til om nogen havde nogen form for sygdom osv. efter to uger. Det var til en idrætstime der blev spurgt. Ellers var det mit eget ansvar at fortælle skolen om min sygdom, hvilket jeg ikke havde overskud til, da der skete så mange nye ting.

      Føler du der er noget der kunne gøres bedre?

      

      Jeg synes at skolen skal være mere undersøgende omkring at eleverne har en sygdom eller lignende. Eller også skal skolerne imellem informere hinanden bedre. Samtidig med at lige så snart at jeg gør opmærksom på jeg har en svingning i blodsukkeret, så blæser de det hver gang op til, at der skal ringes 112, i stedet for at høre mig om det er nødvendigt.  

      Fik vi opnået vores forventninger til udbyttet?

      

      Vi vil her til slut konkludere på hvorvidt vores forventninger til udbyttet er blevet indfriet.

      

      Vi mener vi har fået et indblik i hvordan det som ung er at leve med diabetes. Både i forhold til de udfordringer der kan opstå i hverdagen og hvordan de sociale forhold påvirkes. Vi fik grundet de tidsmæssige omstændigheder desværre ikke mulighed for at interviewe moderen som var med til konsultationen, men vi føler at patienten formåede at fortælle uddybende omkring de sociale forhold. 

  

      Vi fik belyst at der både indenfor sundhedsvæsenet samt kommunikationen undervisningsinstitutionerne imellem er udfordringer i forhold til at leve med diabetes. Vi mener at have få bekræftet at der er et behov for at oplyse skoler omkring denne problemstilling, for at sikre et bedre tværfaglig formidling af informationer.