Empowerment


Empowerment:
Empowerment er en vigtig del, når man snakker om diabetes hos børn/unge. Empowerment betyder nemlig at man finder styrken til at handle selv og til at være ansvarlig for sit eget liv. Ordet betyder også at man er herre over sin sygdom, at man har magt og kraft til at håndtere sygdommen og at man har en forståelse for sygdommen. ”Magten” mellem sygeplejersken og patienten bliver fordelt lige mellem dem, så begge parter, føler en vis forståelse og magt for/over sygdommen. Grunden til at magten skal fordeles, er at patienten skal føle at han/hun styrer sygdommen og ikke omvendt, og samtidig skal sygeplejersken have kontrol over sygdommen og sørge for at der ikke sker yderligere komplikationer. Personlighed, opmærksomhed og motivation, kommer også fra empowerment. Dette gør, at patienten selv kan ”forme” sygdommen efter sit liv.  

Empowerment i sygeplejen:
Empowerment bliver brugt i sygeplejen, på den måde, at sygeplejerskens opgave er, at få patienten til at være mere selvstændig og hjælpe patienten til at være mindre afhængig af fag personalets hjælp. Sygeplejersken skal støtte patienten i egenomsorg.

Empowerment i sundhedsvæsenet:
Empowerment kan også bruges i sundhedsvæsnet, som en strategi. Man har et mål, gør en indsats og får et resultat. Dette kan bruges i de enkelte institutioner og afdelinger, hvor empowerment kan fremme en patients forløb.

Empowerment i forhold til en diabetes patient og familien:
Empowerment er vigtigt i forhold til børn og unge med diabetes. De vil selvfølgelig gerne være som deres kammerater, og gøre som det passer dem. Men med denne sygdom, skal de hele tiden være påpasselige og tænke sig om. Det er derfor vigtigt, at de børn/unge med diabetes ved, hvad de kan og ikke kan. De skal vejledes i, at deres liv ikke går i stå pga. de får konstateret diabetes. De unge skal have en følelse af, at de selv er med til at styre sygdommen og ikke omvendt, så de kan føle sig ligesom de andre børn/unge, de omgås med.  
En familie med et lille barn med diabetes, skal også have en følelse af empowerment. Sundhedspersonalet skal ikke overtage situationen, og give forældrene en følelse af, at de ikke selv kan hjælpe deres barn. Forældre kan let få en følelse af afmagt når deres barn bliver syg, og her er det vigtigt at de føler, at de selv kan være med til at mestre situationen og på længere sigt, når barnet er blevet ældre, kan videregive deres mestring til barnet, så barnet lærer igennem deres forældre, hvordan de kan mestre deres sygdom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar