Sociologi - familie

Familie typer

For at kunne forstå hvorfor der er forskel på hvordan familier tackler diabetes på, kan man benytte sig af de 4 familie typer, som Lars Dencik arbejder ud fra. Lars Dencik er svensk professor i socialpsykologi, som mener, at familien udgør en psykosocial stabilitetszone i den senmoderne familie. (11)

Han arbejder ud fra 4 forskellige familie typer:

Teamfamilien:

Teamfamilie er præget af individualitet og sammenhold. Familien er demokratiske og diskuterende og alle i familien har lige meget at skulle have sagt. En teamfamilie sørger for, at fastholde deres fællesskab og de holder sammen som et hold.

Hvis en teamfamilie fik et barn med diabetes, ville man formode at familien sørgede for, at barnet ville føle sig sikker i familien og altid har mulighed for at snakke om sygdommen. Der vil stadig være mulighed for barnet kan udvikle sig individuelt, men familien vil samarbejde som et hold, for at barnet vil blive integreret med diabetes. (11)

Den patriarkalske familie:
En patriarkalsk familie den traditionelle stærke familie, hvor den ofte er styret af faderen, da denne familie type er præget af autoritet og det er typisk også den person, der træffer alle beslutningerne i familien. Dog i dette senmoderne samfund vi lever, er denne familie type ikke så udbredt længere, da det lige så godt kan være moderen, der er den styrende autoritet. Denne familie har meget familiesammenhold og fællesskab står familien meget nært.

Denne familie type ville formentlig sørge for, at et barn med diabetes ville blive integreret godt i familien. Et barn med diabetes i denne familie form, ville ikke have meget selv at skulle have sagt, da det ville være overhovedet i familien, der træffer beslutningerne. Dog ville der være et godt sammenhold i familien og barnet vil føle sig sikker, da fælleskabet er meget vigtigt for familien og barnet ville ikke komme til at stå alene med sin sygdom. (11)

Svingdørsfamilien:
Denne familie type bliver kaldt for svingdørsfamilien, da det er en familie som går forbi hinanden som i en ”svingdør”. Det er den moderne, men svag familie type. Medlemmerne i denne familie dyrker sine egne interesser og lyster, det eneste denne familie har til fælles med hinanden er, at de bor under samme tag. De har ikke noget sammenhold og bruger ikke tid sammen som familie, da de går mere op i de individuelle interesser de har. Forældrene i denne familie type går mere op i deres karriere og arbejde, end hvad deres børn egentlig foretager sig.

Hvis et barn fik diabetes i denne familie type, vil man formode, at det vil tage tid før barnet får konstateret sygdommen, da forældrene ikke har tiden til at se deres barn. Barnet ville komme til at stå meget alene med sin diabetes og ville komme til at mangle en person/personer, at snakke med omkring sygdommen. Det vil også være denne familie type, hvor forældrene vil have svært ved at være der for barnet under oplæringen på sygehuset, da de vil gå mere op i deres arbejde og karriere, end de vil gå op i deres barns sygdom. (11)

Det sociale akvarium:
Denne familie type er også en moderne svag familie. De tilbringer meget tid sammen, men uden at lave noget, som hjælper dem med at skabe fællesskab. De har ingen faste rutiner eller ritualer, som f.eks. at de spiser aftensmad sammen hver dag. I denne familie type handler det meget om sit eget ego, i stedet for at sørge for at man udvikler sig individuelt med hjælp fra det fællesskab familien har sammen. Der er ingen interessekonflikter og deres hverdag flyder nemt sammen. Denne familie type er som små fisk i et akvarium, da de er sammen, men ikke for at lave noget sammen.

Denne familie type ville få nogle udfordringer, hvis de fik et barn med diabetes, da de slet ikke har noget fællesskab i familien og kun sørger for sit eget ego. Barnet ville komme til at stå alene med sin sygdom og der vil ikke være nogen hjælp at hente på hjemmefronten. (11)