Kursus på skolerne

Vi kan konkludere ud fra de interviews, vi har haft med de forskellige skolelærer, at et kursus/workshop kunne være en god ide, for at styrke deres viden omkring diabetes.
Vi har derfor valgt at afholde et kursus på alle skoler i Hjørring Kommune i samarbejde med Sygehus Vendsyssel. Vi vil have en diabetessygeplejerske ud for at fortælle omkring emnet.
 Vores formål med vores kursus er, at oplyse omkring problematikken ved at have en kronisk sygdom, herunder tager vi udgangspunkt i sygdommen diabetes.

Vores fokuspunkter under vores kursus:
- Give lærerne en bredere viden omkring diabetes
- Gøre opmærksom på hvilke symptomer diabetes har
- Sikre en tryghed for selve diabetikeren og forældrene i forhold til, når diabetikeren er i skole
- Skabe et bedre tværfagligt samarbejde mellem skolerne og sygehuset
- Give lærerne nogle værktøjer til, hvordan de kan formidle den viden de får, til deres elever.





Invitation til skoleledelsen (16)
(Dato og klokkeslæt er opdigtet)
 
Vi vil gerne have, at alle lærer som udgangspunkt deltager i dette kursus, da vi tror det har bedst virkning. For at dette kursus kan finde sted, skal der snakkes med ledelsen på skolen, da det kan være svært at finde tid og ressourcer, med den nye skolereform der er kommet. Skolen skal give lærerne timerne til, at de kan tage til dette kursus. Vi har derfor lavet en invitation, som vi har tænkt os at give skoleledelsen og derefter have en samtale med skolelederen, hvor vi argumenterer for, hvorfor vi synes dette kursus kunne være essentielt for skolen.
Vores invitation hedder "Ved du om din elev har diabetes?" og derefter har vi en lille opvækkende fakta omkring diabetes, som skal være med til at vække deres interesse og give dem lysten til at vide mere omkring emnet.
Derudover har vi skrevet hvilke emner man vil komme ind under dette kursus, for at lærerne ved hvad eftermiddagen kommer til at gå ud på.

Hvad er vores mål med dette kursus?
Vores mål med dette kursus er, at få større fokus på sygdommen diabetes, i den forstand at de ved, hvad den grundlæggende patologi er og hvilke symptomer de skal være specielt opmærksomme på i timerne. Vi ønsker, at give lærerne nogle værktøjer til, at de bedre kan hjælpe med at integrere eleven med diabetes og hjælpe med at støtte dem både socialt og personligt.
Diabetes er en sygdom man ser mere og mere, og derfor er det vigtigt, at lærerne kan spotte elever, hvis de evt. har symptomerne på at have diabetes og det er også vigtigt, at forældrene følger sig sikre ved at sende deres barn i skole, hvis de har diabetes.
Vi ønsker at styrke det tværfaglige samarbejde, der er i mellem sundhedsvæsenet og skolerne, da det er med til at give lærerne en større tryghed ift. deres elever og forældrene. Samtidig giver det også en større tryghed for sygeplejerskerne, når de sender en ny opdaget diabetes patient i skole.
Der vil også blive et stærkere samarbejde mellem lærerne, da de kan gøre nytte af hinanden og deres viden, hvis man har en elev med diabetes.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar